Skrevet af
©
Camilla Bønsdorff
Kilde - Jyraks farveseminar for opdrættere.
Kattens farvegenetik er vigtig viden for opdrættere af stort set alle racer. At have kendskab til hvilke farver man kan sammensætte og hvad der kommer ud af det, er et væsentligt redskab når man som opdrætter skal planlægge en parring. Hvilke farver ønsker man at få og hvilke katte skal man så bruge til dette?
Her er lidt basal genetik for katte.
Gener er de byggeklodser som bestemmer hvilke egenskaber og arveanlæg katten har. De har alle deres pladser på kromosomerne. En kat har 19 kromosompar, altså 38 kromosomer i alt. Kønskromosomerne hedder X og Y og afgør hvilket køn katten bliver. En hunkat har således kønskromosomerne XX og en hankat har XY. Når katten danner kønsceller, opdeles de 38 kromosomer i 19 kromosomer. Dette kaldes meiose og er en særlig form for celledeling. Når cellerne er delt, kan katten videregive disse til sit afkom, som får 19 kromosomer fra faren og 19 kromosomer fra moren som så danner de 19 kromosompar, i alt 38 kromosomer.
Når vi snakker om farver, er der altid to farvegener, et fra mor og far og de skrives derfor med to bogstaver, som f.eks (AA) for agouti. Disse gener kan være homozygote, som betyder et par af to ens (AA), eller heterozygote, som betyder et par af to forskellige (Aa).
Generne kan være enten dominante eller recessive. Dominant betyder at genet dominerer og ”trumfer” sig igennem over et andet gen. Recessivt betyder at genet er vigende og giver plads for et dominant gen. Recessive gener kommer kun til udtryk, hvis de findes i par af to ens, dvs. er homozygote. Dominante gener skrives med store bogstaver (A), recessive skrive med små bogstaver (a).
Man snakker desuden om kattens genotype og kattens fænotype. Genotype er de gener katten bærer på og fænotypen er de gener som reelt kommer til udtryk ved katten. Et eksempel: En kat kan godt være sort, men pga. det dominante hvide gen, undertrykkes dette og dermed bliver katten helt hvid. Katten har dog stadig det genetiske anlæg for sort og kan dermed få sorte killinger.
Her kommer en forklaring om de forskellige gener som påvirker kattens farve.
Under hvert afsnit om generne, står der koden for generne, kattens genotype (ikke at forveksle med farvekoden i EMS systemet!)
A - Agoutigenet
Agoutigenet er det gen som afgør om kattens mønster kommer til udtryk eller ej. Agouti (A) er dominant og non-agouti (a) er recessivt. En agouti kat har et hårstrå som er farvet i stribede bånd. Non-agouti betyder at kattens mønster undertrykkes og katten er dermed ensfarvet, da alle hårstrå er ensfarvede.
AA – agouti
Aa – agouti (bærer non-agouti)
aa – non-agouti
B - farvegenet.
Alle katte er genetisk sorte. Det sorte gen (B) er dominant. Chokoladefarvet (b) er recessivt og ligeledes er cinnamon (bl) som i øvrigt ikke er tilladt hos perseren.
BB – sort
Bb – sort (bærer chokolade)
bb – chokolade
bbl – chokolade (bærer cinnamon)
blbl - cinnamon
D - Dilute
Dilutegenet afgør farveintensiteten på katten. Dette kaldes fortynding. Fortynding er nedsat farvepigment i kattens hår. Fortynding (d) er recessivt og katten skal dermed have to gener for at farven bliver fortyndet. Ellers har den fuld farveintensitet (D). Fortynding gør sort til blå, chokolade til lilla og rød til creme.
DD – fuld farveintensitet
Dd – fuld farveintensitet (bærer fortynding)
dd - fortynding
O-genet, det røde gen
Det røde gen (O) er bundet til kønskromosomet X. Dette gen sætter den normale farve ud af kraft og katten bliver rød. For at virke fuldt ud skal der hos hunner være to O-gener, et på hvert X-kromosom. Hos hanner skal der kun være et O-gen for at det kommer til udtryk, da hankatten kun har ét X-kromosom. Hvis hunkatten kun har ét O-gen på det ene X-kromosom, men intet på det andet, bliver hun grundet kodominans tortiefarvet, dvs. både rød og den oprindelige farve (f.eks sort) kommer til udtryk.
Den røde farver ophæver virkningen af non-agouti (aa) og røde katte vil derfor altid have et synligt tabbymønster.
OO – rød hunkat
Oo – tortie hunkat
OY – rød hankat
I – inhibitor, silver-genet
Inhibitorgenet bevirker en undertrykkelse af det gule pigment i de enkelte hår. Hos en ensfarvet kat gør det den nederste del af hårene bliver helt hvide. Dette kaldes for smoke. Hos katte med synligt tabbymønster bliver den gule del af de stribede tabbyhår hvidt og dette kaldes det for silver/sølv. Silver giver katten en mere kold farve. I-genet er dominant.
II – silver/smoke
Ii – silver/smoke (bærer ikke-silver)
ii – ikke-silver
S-generne, hvidplettethed
S-generne er kun delvis dominant overfor (s), dvs. at der som regel er forskel på (SS) og (Ss). S-genet forårsager en større eller mindre del af hvid i den normale farve, men det er ikke muligt at forudsige hvordan det hvide mønster kommer til at se ud eller hvor stort et område det dækker.
Katte med S-genet kaldes bicolour, harlekin eller van, alt efter graden af hvid.
SS – med hvidplettethed
Ss – med hvidplettethed
ss – uden hvidplettethed
W-genet, hvid
Dette gen fjerner alt pigment fra kattens pels, så den fremstår helt hvid. Det fungerer som en ”frakke” der dækker over kattens egentlige farve. Den hvide farve forbindes i nogle tilfælde med døvhed, da genet for døvhed er placeret på samme kromosom og ”følger med” W-genet
WW – hvid
Ww – hvid
ww – ikke hvid
Tabbymønstre
Alle katte har et tabbymønster, det som afgør om det kommer til udtryk er agouti-genet som nævnt tidligere. Der findes forskellige tabbymønstre, men de mest almindelige er makrel, spotted og classic/blotched. Makrel (Mc) og blotched tabby (mc), er hhv dominant og recessivt. Genetikken omkring spotted mønstret er ikke fuldt afklaret. Teorien går på at kattens mønster er makrel, men polygenetiske faktorer (dvs flere gener) bestemmer så at katten får mønsteret spotted.
McMc – makrel tabby
Mcmc – makrel tabby (bærer blotched)
mcmc – blotched tabby
L-genet
Dette gen afgør om katten bliver langhåret eller korthåret. Når man opdrætter exotic er det meget væsentligt, da mange exotic er bærere af langhårsgenet og dermed kan lave perserkillinger. Korthårsgenet (L) er dominant i forhold til langhårsgenet (l).
LL – exotic
Ll – exotic
ll – perser
(genet er i øvrigt ikke forbeholdt perser/exotic)
Genotype
Som man ser, findes der altså mange gener som styrer kattens farve. For at illustrere dette har jeg her skrevet den genetiske farvekode for min egen hunkat, Coco Chanel (genet for tabbymønster er udeladt, da dette er ukendt):
aaBBDdOoiissww
Coco er sort tortie, non-agouti og hun bærer fortynding.
Det vides ikke om hun også bærer langhår, men det regner jeg med at få hende testet for. En exotic som er homozygot for korthår er værdifuld til avl, da en sådan kat kun vil kunne give exotic og ikke persere.