Lidt praktiske oplysninger om køb af kat hos os

Køb af killing

Vi har ingen killinger for øjeblikket.

***

Når du køber en kælekat hos os, vil der medfølge:

* Stamtavle udstedt af Felis Danica.
* Købskontrakt.
* Kopi af forældredyrenes PKD-attester.
* Sundhedsbog fra dyrlægen.
* En lille "flyttepakke" med legetøj og killingens vante foder til den første tid.
* Killingen vil være vaccineret, chip- eller øremærket og neutraliseret.


Prisen for en kælekat ligger normalt på 4500 kr, alt dette inklusiv.

Der tages et reservationsgebyr, som udgør 1500 kr, hvis man ønsker at reservere en killing. Dette trækkes fra killingens pris, ved afhentning. Reservationsgebyr tages i god tro og refunderes ikke.

Alle vores killinger er efter forældre som er testet fri for PKD og killingerne er dermed PKD-negative.
 


Færdigpakke

Grunden til at vi har valgt at sælge vores killinger med denne "færdigpakke" er, at vi mener det er den mest optimale måde at tilgodese køber og killingen på.

Killingen er færdigvaccineret og skal dermed ikke efter blot nogle uger i sit nye hjem, fragtes til dyrlæge for at få den sidste vaccination, hvilket kan medføre stress for en lille killing som kun lige er flyttet hjemmefra.

Det samme med neutraliseringen, som vil være klaret når killingen flytter. Køber kommer dermed ikke til at stå med bekymringen eller ansvaret for katten lige efter neutraliseringen, men kan i stedet nyde sin nye killing i fred og ro, uden en masse ærinder hos dyrlægen. En lille killing kommer sig faktisk hurtigere efter indgrebet end en voksen kat, hvilket igen er en fordel for katten.

Man kan læse mere om tidlig neutralisering, på dette link.